Logo
 
Vision og hovedstrukturMålsætningerByer og bygderDet åbne landArealtildelingerArkiv & LinksNye planer i høring - AKTUELT

Erhverv og beskæftigelse


Hele det grønlandske samfund står over for nye prioriteringer inden for erhvervsudvik­lingen – det gælder især Sydgrønland hvor prioriteringerne går mod udvikling af fiskeriet og tilhørende eksportindustri, fødevareindustri og landbrugsproduktion til hjemme­mar­kedet, turisme samt udvikle potentialer inden for råstofområdet.

 

En af de væsentligste opgaver for kommunen er at få overblik over de hindringer og problemer der er for at skabe en god erhvervsudvikling og finde løsninger herpå. En afgørende forudsætningen for kommunen er et samarbejde baseret på åbenhed såvel politisk som administrativt, for at sikre borgernes og erhvervslivets engagement og medansvar.

 

Fangst og kystnært fiskeri ud til 3 sømil grænsen vil fortsat have stor erhvervsmæssig betydning, men særligt vil der være gode muligheder for udvikling og vækst inden for det udenskærs fiskeri ud til 200 sømil grænsen, med tanke på torsk, rødfisk og de pelagiske arter. Kommune Kujalleq anser således et eksportorienteret højsøfiskeri, med landings­pligt til landanlæg og stor beskæftigelsesmæssig effekt, som et bærende erhverv for kommunen.

 

Fødevareområdet og det primære jordbrugserhverv er områder, hvor Sydgrønland allerede i dag har mange kompetencer for leverancer til hjemmemarkedet. De seneste års lukninger af fåreavlsbesætninger skal bremses og nye fåreholdersteder søges etableret, hvorved leverancerne af slagtedyr til slagteriet i Narsaq kan sikres. Sydgrønlands landbrugskompetencer skal videreudvikles og der skal genereres vækst gennem forædling og innovation, samt udvidelse af produktionsap­pa­ratet gennem udvidelser af eksisterende gårde samt ved anlæggelser af nye, herunder inden for pelsdyr-, oksekød- og mælkeproduktion, tamrenhold samt gartneri og drivhusproduktion.

 

Nye væksterhverv som eksempelvis råstofområdet kan forventes at få stor betydning i frem­tiden. Råstofområdet vil kunne få en afgørende betydning for områdets beskæf­tig­el­­ses­­muligheder og tiltrække et stort antal supportjob indenfor eksempelvis hånd­værk og service i området. 

Turismen, et andet væksterhverv kan forventes også at have fremgang de kommende år, med en større beskæftigelsesmæssig virkning i kommunens byer, særligt som følge af den kommende lufthavn mellem Qaqortoq og Narsaq som vil knytte kommu­nens geografiske og befolkningsmæssige centrum til turismen. Bondegårds- og bygde­turismen skal udvikles, og krydstogtsturismen skal sikres bedre anløbsforhold.

 

Videre er der inden for IT- området mange uudnyttede muligheder i kølvandet på søkablet.

 

Kommuneplanen skal således tage højde for de nye erhvervsudviklingsmuligheder, når rammerne for den fremtidige udvikling skal fastlægges. 

 

Målsætninger:  

Kommune Kujalleq ønsker 

  • At opnå en økonomisk selvbåren kommune med gode erhvervsmuligheder, hvor udviklingen er baseret på fiske ri og fiskeindustri, landbrug og husdyr, råstofindustri, turisme og fødevareindustri
  • At sikre gode rammer for erhvervsudvikling, med velkvalificeret arbejdskraft, arealer, infrastruktur, uddannelsesmuligheder
  • At udvikle en erhvervsstruktur, hvor økonomisk vækst og miljøhensyn forenes

  • At der oprettes en eksportorienteret fiskerisektor baseret på udenskærs fiskeri med landings- og forædlingspligt som sikrer en årssikker produktion
  • At støtte rammerne for bæredygtigt fiskeri og igangsætte forsøgsfiskeri efter nye arter

  • At der etableres nye fiskefabrikker, især med videreforædling og helårsdrift i de sydgrønlandske byer og visse bygder

  • At gøre Sydgrønland til hele Grønlands spisekammer ved at gøre Narsaq til center for fødevareforædling med INUILI og Neqi som omdrejningspunkter

  • At udvikle nye besætninger og alternative landbrugsproduktioner og anlægge nye landbrug på potentielle lokaliteter

  • At medvirke til at skabe nye virksomheder og arbejdspladser indenfor råstofområdet, på en miljømæssig forsvarlig måde 
  • At bidrage til, at de lokale virksomheder kan blive leverandører til fiskeri- og råstofbranchen

  • At udvikle serviceerhvervene, herunder opprioritere den digitale infrastruktur

  • At styrke turismen, som et lokalt funderet erhverv i byer og bygder, spændende fra vandreturisme, via kulturarv til krydstogtturisme at udvikle turistkonceptet med produktudvikling indenfor bygde- og gårdsturisme kombineret med lokale fødevare

 

Status og handlingsplaner

Kommunen har de seneste år fået en renæssance inden for det udenskærs fiskeri­erhverv, idet såvel torsk som makrel samt andre pelagiske arter nu forekommer i fiskefelterne ud for kommunens kyster.

 

Der er holdt et fiskerseminar i 2015 med deltagelse fra erhvervet, dets interessenter og aktører, der har betydning for erhvervets udviklingsmuligheder, ligesom der vil blive holdt landbrugsseminar i starten af november 2016 samt er et seminar for landbaseret erhverv i første kvartal i 2017.

På råstofområdet er det vanskeligt at forudse, hvornår et råstofprojekt under udvikling opnår de nødvendige rammebetingelser. Dette betyder, at reaktionstiden for planlægning og igangsættelse af råstofprojekter ofte kan være relativt kort. Normalt formodes det, at et projekt har opnået en sådan modenhed, når en udnyttelsestilladelse er opnået, at projektet umiddelbart derefter vil blive realiseret. Men erfaringerne fra de seneste år viser, at dette ikke nødvendigvis gælder for alle projekter.

Disse grundlæggende træk giver direkte afsmitning på muligheden for at udarbejde en konkret handlingsplan. Det er nødvendigt fra starten af at inkorporere muligheder for med relativ kort varsel at ændre handlingsplanen, således at potentielle råstofprojekter ikke unødvendigt forsinkes med stor risiko for at skabe usikkerhed om muligheden for at realisere lokale råstofaktiviteter overhovedet. Denne fleksibilitet skal kendetegne handlingsplanen helt ned til de konkrete tiltag på de enkelte indsatsområder.

Der pågår en del forundersøgelser i forhold til kommende råstof­projek­ter. Projekter der strækker sig fra Isortoq i den nordvestlige del af kommunen til Lindenow Fjord i øst. Kommune Kujalleq har formuleret en råstof-strategi. Råstofstrategien skal sikre en styret udvikling af kommunens indsats for at skabe indsigt i og få indflydelse på udviklingen af råstofsektoren i regionen.

 

I forhold til mineprojektet ved Kringlerne er der gennemført Vurdering af Samfunds­mæssig Bæredygtighed (VSB) samt Vurderinger af Virkningen på Miljøet (VVM) og forhandlinger om udnyttelsestilladelse samt den såkaldte IBA-aftale er igangsat, ligesom der de kommende år også vil være omfatten­de undersøgelser i forbindelser med mineprojektet ved Kvanefjeldet.

 

Kommune Kujalleq fortsætter den omfattende opkvalificeringsindsats med kurser og uddannelse målrettet råstof/off shore branchen.

   

I forhold til de andre grønlandske kommuner har fødevareområdet en absolut førerposition i Sydgrønland. En position vi fortsat ønsker at udvikle. 

 

De seneste år har videre medført en privatisering af flere bygdeindhandlingssteder, og disse forventes anvendt til produktion af nye produkter til hjemmemarkedet.

  

Der er i 2015 udarbejdet en turismestrategi (link) , der skal sikre et fælles ejerskab til udviklingen fra såvel kommunen som de private aktører. Derfor blev Destination South Greenland (DSG) etableret i 2015 og i 2016 blev der indgået en servicekontrakt mellem kommunen og DSG for et realisere målene i turismestrategien. Der ønskes derigennem at få Sydgrønland etableret som en sammenhængende og attraktiv destination med nogle helt unikke tilbud. Kommunen ønsker at turisterne får en god oplevelse i vores region og ønsker at sikre gode rammer og information om regionens turistattraktioner. Dette sikres i et tæt samarbejde mellem aktører og kommunen, gennem koordinering af fælles tiltag og branding af Sydgrønland.

 

Beskæftigelse

Kommune Kujalleq har store problemer med manglende arbejdsplader, og kommunen ønsker at føre en aktiv beskæftigelsespolitik, hvor alle med arbejds­evne bidrager på arbejdsmarkedet og sikres et forsørgelsesgrundlag. Det overordnede mål er, at forebygge langtidsledighed og sikre at virksomhederne på både kort og lang sigt får den arbejdskraft de efterspørger.

  

Beskæftigelsesindsatsen skal sikre at balancen mellem udbud og efterspørgsel på arbejds­­kraft fremmes. Virksomhederne skal sikres den arbejdskraft de efterspørger og de ledige skal sikres den korteste vej til ordinære jobs. Kommune Kujalleq ønsker således at anvende virkemidler omkring fiskerikvotepolitikken til at optimere efterspørgslen efter arbejdskraft inden for fiskeindustri.

  

På visse brancheområder mangler der i dag arbejdskraft samtidig med at vi har mange ledige, hvis kompetencer ikke matcher de ledige jobs. Derfor ønsker Kommune Kujalleq at føre en aktiv uddannelsespolitik som sikrer at arbejdsstyrken bliver opkvalificeret, samtidig med at arbejdskraftkrævende fiskeriindustri søges etableret i kommunen.

  

Målsætninger:

Kommune Kujalleq ønsker 

  • At øge efterspørgslen efter arbejdskraft indenfor fiske- og forædlings­industrien
  • At forebygge langtidsledighed og sikre at virksomhederne på både kort og lang sigt får den arbejdskraft de efterspørger
  • At øge samarbejdet med virksomhederne om langtidsplanlægning for beskæftigelsen
  • At gennemføre en opkvalificering af arbejdsstyrken så medarbejderne kan honorere de kompetencekrav som virksomhederne stiller
  • At understøtte de eksisterende uddannelsesinstitutioner i Kommunen og tiltrække nye uddannelser, uddannelsestilbud og kurser til afvikling i kommunen
  • At understøtte indsatsen over for gruppen af ufaglærte op til 50 år, gennem kompetenceudvikling, herunder kurser og voksenlærlingeordninger
  • At understøtte at flest mulige unge gennemfører en uddannelse
  • At foretage hurtig afklaring af de ledige, så alle med arbejdsevne indsluses til arbejde med tilbud om aktivering, praktik, uddannelse eller revalidering
  • At understøtte mulighederne for selvforsørgelse i bygderne

  

Status og handlingsplaner

Kommune Kujalleq har de senere år gennemført en opkvalificeringsindsats, for at arbejdsstyrken kan honorere de kompetencekrav som væksterhverv fordrer. Denne indsats har de seneste år været koncentreret mod råstofsektoren, men vil i de kommende år rettes mod fiskerierhvervet. Der gennemføres en særlig indsats for at få lokale engageret inden for det udenskærs fiskeri, samt for at få hævet kompe­ten­­­cerne inden for fiskeindustri. I forhold til både fiskeri og råstoffer er der særlig fokus på sproglige kompetencer og faglige kurser målrettet branchen. Kurserne afvikles i det omfang det er muligt som lokale kurser.

 

Der forventes en positiv virkning af den særlige satsning på opkvalificering inden for råstofområdet, idet der i forbindelse med den kommende lufthavnsanlæggelse mellem Qaqortoq og Narsaq forventes efterspurgt arbejdskraft med kompetencer som tilsvarer de som efterspørges inden for råstofområdet.

   

Kommunen er meget opmærksom på de særlige behov som virksomheder og lokal­- områder kan have for opkvalificering og denne tilrettelægges derfor i samarbejde med såvel brancheskoler, Departement og de lokale.

 

Kommunen ønsker videre en fortsat uddannelsesindsats for at kunne styrke lokalbe­folkningens muligheder for at udnytte potentialerne inden for turismen. Dette skal ske gennem afholdelse af lokale kurser som styrker den forretningsmæssige forståelse for turismen.

     

Qaqortoq er områdets uddannelsesby, men kommunen ønsker fortsat at styrke uddannelses­tilbuddene i hele regionen og tiltrække yderligere uddannelser til området. Positivt er det nu lykkedes INUILI at få ATI til Narsaq og i Qaqortoq er Piareersarfik blevet centralt Højskolecenter. Videre er dannelsen af Campus Kujalleq særdeles positivt for kommunen, særligt i lyset af den større udvidelse af bygningsmasse og kapacitet i Qaqortoq, som er indledt i 2015 og forventes afsluttet i 2017. 


Fåreholdere i Kommunen kujalleq


Mineralefterforskning


 
Postboks 514 • 3920 Qaqortoq • Grønland • Telefon: +299 704 100 • www.kujalleq.glarealadm@kujalleq.gl