Logo
 
Vision og hovedstrukturMålsætningerByer og bygderDet åbne landArealtildelingerArkiv & LinksNye planer i høring - AKTUELT

Forord


Kommuneplanen er et vigtigt instrument for kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq, når vi skal tage stilling til den fremtidige udvikling i kommunen. Men vi mener også at den er vigtig for befolkningen, erhvervslivet og alle andre der er med til at forme kommunens fremtid. Ved at have en fælles plan for fremtiden kan vi ”trække på samme hammel”- kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe de nødvendige rammer og befolkning og erhvervsliv kan udfylde rammerne og være med til at realisere planen.

 

Når man ser i dette forslag til kommuneplan for Kommune Kujalleq, vil man se en masse muligheder. Det afspejler at vi har rigtig mange muligheder i Sydgrønland, for at skabe et spændende og velfungerende samfund - vi er Grønlands spisekammer, vi rummer minepotentialer til fremtidig udnyttelse, vi har en enestående natur, en spændende kulturhistorie og nogle bygder og byer som rummer store muligheder for en fremtidig udvikling. Men kommuneplanen gør det ikke i sig selv. Kommuneplanen viser mulighederne og angiver rammerne for udviklingen – så skal vi udfylde dem i kommunalbestyrelsen, blandt befolkningen og i erhvervslivet.

 

Dette er den anden generation af en digital kommuneplan. Den er således altid tilgængelig, når man har adgang til internettet. Vi ved at ikke alle i dag har internetadgang hjemme, derfor sørger kommunen for at alle kan få adgang til en computer, enten på det nærliggende bygdekontor eller på et af bibliotekerne eller rådhusene i de tre byer. Der vil også være personale der kan vejlede i brugen af hjemmesiden.

 

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den xx. november 2016, vedtaget dette Forslag til Kommuneplan 2017-2028 for Kommune Kujalleq. Det er nu kommunalbestyrelsens ønske at kommunens borgere, foreninger og erhvervsliv vil deltage i debatten om forslaget og give deres mening til kende, således at kommunalbestyrelsen kan revidere kommuneplanen endeligt i begyndelsen af 2017.

 

 

Jørgen Wæver Johansen

Borgmester

Kommune Kujalleq


Havnen i Narsaq

Fiskere i Qaqortoq

Huse i Nanortalik


 
 
Postboks 514 • 3920 Qaqortoq • Grønland • Telefon: +299 704 100 • www.kujalleq.glarealadm@kujalleq.gl