Logo
 
Vision og hovedstrukturMålsætningerByer og bygderDet åbne landArealtildelingerArkiv & LinksNye planer i høring - AKTUELT

Nanortalik


Handelsstationen ved Nanortalik blev anlagt i 1797 ved Sissarissoq sydvest for den nuværende placering. Handelsanlægget blev dog i 1830 flyttet til den nuværende placering på grund af de bedre havneforhold. Denne placering udgøres i dag af ”museumsbyen”. Herfra er byen vokset mod nord over den forholdsvise flade del af øen.  

 

Befolkning og boliger

Pr. 1. januar 2016 var der i alt 1264 indbyggere i Nanortalik. Siden 1990 og frem til 2011 har befolkningstallet været svingende omkring 1500 indbyggere, men reelt har forskellen på højeste og laveste indbyggertal kun været ca. 10%. Fra 2011 er befolkningstallet faldet konstant med 1-2% om året med et samlet fald på ca. 10%. Det forventes derfor at befolkningsudviklingen i Nanortalik vil forsættet med at falde hvis ikke der sker en forbedring af livsgrundlaget i byen. (se  befolkningsudvikling_20162028.pdf (119.6 KB))

 

Aldersfordelingen er kendetegnet ved et fald i antallet af børn under 15 år og en stigning i antallet af ældre over 65. Antallet af ældre vil stige i planperioden, hvorfor der skal sikres tilstrækkelige og tidssvarende boliger til denne gruppe.

 

Der forventes udsving i børnetallet i planperioden, men i den offentlige service er der på nuværende tidspunkt en overkapacitet, således at et evt. øget børnetal ikke vil give pladsmangel. Der er for skoleåret 2016-17 indskrevet 187 elever i Nanortalik skole.

 

Der er ca. 600 boliger i Nanortalik By, dertil kommer skolehjem, kollegieværelser og plejeboliger. Størstedelen af boligerne i Nanortalik er mere end 40 år gamle.

Boligerne er forholdsvis små, idet ca. 40% af boliger har 2 rum eller mindre, og næsten halvdelen af boligerne er under 60m².  De store boliger er der kun meget få af, men det kan skyldes manglede efterspørgsel, idet husstandsstørrelserne i Nanortalik er forholdsvis lille. 50% af boligerne er énfamiliehuse, 20% række- og kædehuse og 30% etageboliger.

 

Der er behov for nybyggeri af boliger i Nanortalik – primært som erstatningsbyggeri for nedslidte og utidssvarende boliger og dels for at dække eventuelle behov for særlige boligstørrelser, som der er venteliste på.  I Nanortalik er 2 og 3-værelses boliger mest eftertragtet, ligesom der er mangel på handicap- og ældreboliger.

 

Skolehjemmet i Nanortalik er i 2014 fornyet. I Nanortalik er der desuden kollegieboliger til studerende på byens erhvervsskole som er under renovering i 2016. Behovet for kollegie­boliger afhænger af hvor mange unge, der starter og gennemføre en erhvervsuddannelse. Der er i 2008 foretaget en udvidelse med 18 kollegieværelser for at imødekomme efterspørgslen. Derudover reserveres området omkring kollegierne til etablering af ny kollegier såfremt der skulle opstå yderligere behov.

 

Alderdomshjemmet i Nanortalik var nedslidt og utidssvarende. Derfor er der i 2016 påbegyndt en renovering og ombygning af alderdomshjemmet således at der i starten af planperioden vil være etableret et tidssvarende alderdomshjem.

 

I den forestående planperiode er følgende mål for boligudviklingen i Nanortalik:

  • Fortsætte den igangværende sanering af boligområder i Nanortalik, med nedrivning af de dårligste boliger efterfulgt at nybyggerier samme sted.
  • Der skal etableres ældre- og handicapvenlige boliger.
  • Behovet for kollegieboliger skal jævnligt revurderes.
  • Byggemodningen nord for Nanortalik fortsættes i takt med behovet. 

Erhverv

Fiskeri og fangst har traditionelt været det væsentligste erhverv i Nanortalik og havnen det erhvervsmæssige tyngdepunkt. Men ”nye” erhverv er blevet tydeligere i bybilledet. Her er det især servicevirksomheder, såvel den offentlige som den private, men også turisme og minedrift udgør i dag væsentlige erhverv. Turismen spænder fra traditionel besøgsturisme, over krydstogtturisme og til adventure turisme. I de senere år har udvindeingen af guld ved Nalunaq haft sit udgangspunkt fra Nanortalik og der er fortsat store potentialer i minedrift i området.

 

De erhvervsmæssige tyngdepunkter i byen er havnen med fiskefabrik, værksteder og lagerhaller, området nord for havnen med Sygehus, hotel og værksteder samt bymidten med butikker, kommuneadministration og elværk. Der er fortsat store erhvervsudviklingsmuligheder i de tre områder. På længere sigt er der i kommuneplanen udlagt et nyt erhvervsområde 100-B6 mod nord.

 

Havne og kajanlæg.

Havne og kajanlæggene i Nanortalik består af en kombineret fiskeri- og atlantkaj, en bedding, en skonnertkaj samt en lystbådehavn. Derudover er der et mindre pontonanlæg til joller i forbindelse med brættet. På nordsiden ved Ivannguit ligger en nødhavn med anløbsbro, som kan anvendes hvis den ordinære havn er spærret af storisen. Fiskeri- og atlantkajen er placeret ved fiskeproduktionsanlægget på Nuugaarssuk i den østlige del af havnebugten og beddingen umiddelbart vest herfor. Skonnertkajen ligger ved erhvervsområdet B1. Der er i forbindelse med skonnertkajen, i perioden ca. 1/6 – 1/10 udlagt pontonbro til landsætning af krydstogt­gæster som hovedformål, samt for anløb af andre mindre fartøjer for kort af og pålæsning.   Den gamle kolonihavn anvendes til lystbådehavn. Her har en privat forening anlagt pontonanlæg, som bruges til fortøjning af lystfartøjer. I havnebassinet er desuden udlagt private bøjer til fortøjning. Der er ønske om udvidelse af atlantkajen og skonnertkajen. En større skonnertkaj gør det muligt for større både at lægge til og dermed gøre Nanortalik endnu mere attraktiv for krydstogtskibe, mens udvidelsen af atlantkajen kan forbedre mulighederne for såvel godstransport som krydstogtanløb.

 

Entreprenørplads

Til de kommunale entreprenørpladser er tilknyttet vejsjak. Vejsjakkene har til opgave at renovere og renholde veje, stier, legepladser, friholdte arealer o. lign., sikre snerydning af stier og trapper, drive dump og forestå afbrænding, samt udføre mindre bygge- og anlægsopgaver. Derudover er de ansvarlige for driften af kommunes kirkegårde.

Fællesværkstedet i Nanortalik er i 2015 nyetableret som en rundbuehal.

I Nanortalik er der et offentlige ”bræt”, hvor fiskere, fangere og fåreavlere kan sælge deres produkter. Brættet er blevet fornyet i 2009-10.

 

Heliport/Landingsbane

Heliporten ligger i den østlige del af Nanortalik. Den forventes ikke udbygget i planperioden. Til gengææld er det i Naalakkersuisut i 2015 besluttet at anlægge en 600 m landingsbane for fastvingede fly nord for byen. I den politiske aftale forventes banen etableret i 2022.

 

Veje og stier

Hovedtrafikken i Nanortalik by foregår mellem havneområderne, serviceområdet (med butikker, Tele- & Postcenteret og den kommu­nale administrations­bygning) og bolig-områderne i nord, midt og vest.

Områderne er indbyrdes forbundet med hoved­vejene: Prinsesse Benediktip Aqq, Nanup Aqq, Isua fra vest og Lundip Aqq, Qujanarteq, Roskildip Aqq, og Tunuliaritseq. De øvrige veje kan opfattes som biveje, der samtidigt fun­gerer som gang og legearealer i lokalområderne.

Stinettet bygger dels på gangstier mellem de forskellige områder, dels det almindelige vejnet, hvor der visse steder er etableret fortove. Hovedsageligt er der dog tale om et integreret trafiksystem med blandet trafik.

De lokale boligveje i 100-A8 udbygges i takt med boligudbygningen i området. Vedligeholdelse af vejnettet sker løbende. Der er i kommuneplanen reserveret areal til en ny vej til en planlagt landingsbane for fastvingede fly nord for byen.

 

Miljø

Der er to hoved­strenge i kloak­systemet, den ene dækker skole, alderdoms­hjem, Brugsen, Kom­munekon­tor, KNI samt enkelte enfamilieboliger langs Lundip Aqq, desuden er bo­ligblokkene i midt­byen til­sluttet den streng som har udløb i havne­bugten. Den anden streng dækker Tuapangmiut, Sportshal, bolig­blokkene i A7 samt en del en­familiehuse langs Tunuliaritseq. Kloa­kken har udløb i Nord­-bugten ud for fodbold­banen. Boli­gområde A8, Sygehuset samt kollegiet har udløb i Nord­bugten.

 

Hovedkloakledningerne i de eksisterende boligom­råder påregnes udbygget i de kommende år, således at flest muligt af husene efterhånden tilsluttes kloak. Mange huse i ikke-kloakkerede områder har fået velfungerende nedsivningsanlæg, der modtager gråt spildevand og afløb fra septiktank.

 

Alt spildevand fra Nanortalik by løber uren­set ud i havet, fra de 4 hoved­kloak­ker.
Der har hidtil ikke foregået undersøgelser og målinger af mil­jøpåvirknin­gerne af de kyst­nære havområder, men på sigt kan det blive aktuelt at undersøge udledningens påvirkning af vandkvaliteten.

 

 

Renovation

Ivannguit anvendes som dump. Renovationen omfatter dag- og natrenovation, samt bortskaf­felse af jern- og metalaf­fald, byggeaffald m.v. Der sker en vis sortering på modtagepladsen.

Dagrenovationen i Nanortalik by indsamles, og bortskaffes ved deponering . Jern- og metalaffald samt miljøfarligt affald sorteres og udskibes til henholdvis genanvendelse og til korrekt destruktion. Deponeringsegnet affald og af­fald der ikke kan forbrændes eller som udskibes til genanvendelse og/eller destruktion, bliver deponeret på lossepladsen. Der arbejdes på at finde en mere miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig bortskaffelse af affaldet.

Natrenovationen indsamles og køres til natreno­va­tionsanstalten, hvor poserne tømmes i havet og siden deponeres. 

 

Forsyningsanlæg

Elværket har fordelingsnet til alle dele af byen. Generatorerne er netop blevet udskiftet og der ikke planer om yderligere udbygning i planperioden. Overskudsvarmen anvendes til opvarmning af boligblokke samt den kommunale administrationsbygning i Nanortalik.

Vandforsyningen i byen kommer i dag fra elven Kuunnguaq vest for byen ledes under havet til opsamlingssø, Tasersuaq umiddelbart nordvest for Nanortalik. Herfra føres vandet til vandværket i den vestlige bydel. Ca. 90% af husstandene er eller har mulighed for at blive forsynet med helårsvand, ca. 5% har sommervand og kan få kørt vand til om vinteren, såfremt der installeret vand­tank i huset. De re­sterende 5 % er henvist til at hente vand ved et af byens 11 taphuse.

 

Tele har tre større antenneanlæg i Nanortalik. Pla­cering og omfang af de tilhørende indsigtsgrænser fremgår af oversigten over klausulerede zoner.

Olieforsyningen sker via tankanlægget på Tupertalik i rammeområde 100-E7. Anlægget er tilstrækkeligt stort til det nuværen­de forbrug og påregnes ikke udvidet i planperio­den. Derudover findes mindre tankanlæg ved Nukissiorfiit og ved tankstationen umiddelbart nord for Nukissiorfiit.

 

 

Bevaringshensyn

For Nanortalik by er bevaringsområdernes afgrænsning fastlagt i Hjemmestyrets rapport "Nanortalik, Bevaringsværdige bygninger og bydele” fra 1990. Rapporten afgrænser den sydlige del af næsset med "kolonien", kirken og de åbne arealer, hvor de tidligere kirkegårde er beliggende, som særligt værdifulde bevarings­værdige områder. Der arbejdes på fredning af pakhusene på havnen.

Områder defineret som ”Øvrige bevaringsværdige byområder” omfatter to boligområder, som i deres planudformning og arkitektoniske fremtræden er gode eksempler på nyere boligbyggeri. Det ene område, 100-A1, rummer eksempler på tidstypisk byggeri fra 1950’erne herunder eksempler datidens ældreboliger, mens det andet område, 100-A3, indeholder GTO typehuse fra 1960’erne.

Se liste over fredede og bevaringsværdige bygninger her:  160913_fredede_og_bevarede_huse_kp17.pdf (457.2 KB)

 

Udviklingsstrategi for Nanortalik

Nanortalik by har en klar struktur, hvor byen er bygget op omkring et korsformet hovedvejnet – centerfunktionerne er primært lokaliseret langs det sydlige arm, erhvervsfunktionerne er placeret langs den østlige arm og boligområderne langs den nordlige og den vestlige arm.  Der er udviklingsmuligheder langs alle fire arme.  

 

Udviklingsstrategien er derfor:

  • at centerudviklingen (butikker, turisme, service mm) skal ske i den centrale og sydlige del af byen
  • at erhvervsudviklingen primært skal ske i den østlige del af byen
  • at boligudbygningen dels skal ske ved fornyelse af nedslidte områder og
  • at større nye boligbebyggelser skal ske i de nye byudviklingsområder mod vest og nord.

Da de fremtidige erhvervsmuligheder primært koncentrerer sig om minedrift, turisme og fiskeri er det væsentligt at infrastrukturen udvikles. Derfor lægges der i udviklingsstrategien vægt på:

  • at havnefaciliteterne fortsat udvikles,
  • at der etableres en landingsbane for fastvingede fly samt
  • at energiforsyningen moderniseres gennem etablering af vankraftbaseret el.
Endelig er der en stor attraktion i byens bygningsmæssige værdier – såvel det helt unikke museumsområde ved gammel havn, som de bevaringsværdige boligområder.  En byudvikling skal bygge vider på og respektere disse værdier.

 

 

 

 

 

 

 


 
 
Postboks 514 • 3920 Qaqortoq • Grønland • Telefon: +299 704 100 • www.kujalleq.glarealadm@kujalleq.gl